25. april 2003

Post Fastaval

Så er vi hjemvendt fra Fastaval, og har haft en vildt hyggelig, sjov, underholdende og dejlig påskeferie. Det var meget dejligt at få hilst på alle de gamle rødder (i ved hvem i er) som man ser alt for lidt til. Det er helt sikkert - jeg skal til Fastaval igen til næste år :-)

10. april 2003

Hep, hvor det kører. Selvom jeg dybest set har været lidt doven med hensyn til mit vægttab de sidste par uger, og enda pjækkede fra undervisningen sidste mandag, havde jeg ved seneste vejning alligevel tabt 2.1 kg på de to uger, så jeg nu har rundet 18 kg siden jeg startede. Genialt :-)
Og så havde Esben, den gale knægt, været forbi med et kæmpe læs påskeliljer som stod udenfor døren da jeg kom hjem i går. Der var så mange, at jeg ikke kunne komme ind ad døren uden at flytte dem. Hundene, som plejer at komme stormende når man låser døren op, syntes det var lidt mærkeligt at døren gik op og de stak snude ud i en masse blomster. Tosca var selvfølgelig skide ligeglad og møffede igennem den lille urskov, men Coco - kylling som hun er - måtte tage mod til sig i et helt minut før hun turde hoppe over. :-) Esben er en dejlig dreng! :-)

4. april 2003

Forresten er jeg begyndt at kigge lidt på ASP. Du ved, programmeringssproget som ligger bag de fleste halv-intelligente hjemmesider på Windowsplatformen. Det kan jeg jo ikke helt lade være med at lege med, så det er muligt at denne side bliver udsat for lidt af hvert i den kommende tid :-).
Jeg så lige at desiget på min hjemmeside var hele molestreret, formenlig fordi jeg i utide afbrød FrontPage mens den var ved at opdatere sitet på serveren - så kan jeg lære det! :-). Nu har forsiden fået lidt nyt design ved samme lejlighed, håber det fungerer i praksis, ellers så skriv og kald mig et hundehoved :-)