29. september 2007

Så er vi blevet husejere

I går var vi til møde med vores advokat Constantin som gennemgik kontrakten meget grundigt med os. Med enkelte forbehold var han tilfreds, og vi kunne tage til mægleren og skrive under. Det gjorde vi med det samme (kl. 11 om formiddagen) og om eftermiddagen da sælger var kommet hjem fra arbejde, tog mægleren ud og fik sælgers underskift. Så medmindre vi bruger vores fortrydelsesret (6 hverdage) så har vi købt nedenstående hus til 2,9 mio med overtagelse 1. februar 2008. Det er ret vildt :-)

Her er ejendomsmæglerens billeder fra huset.

I øvrigt: savner du en god advokat, vil vi IKKE anbefale http://www.lerchenavas.dk. Han har glemmer ting og man skal selv rykke mange gange før han tager fat i sager.

24. september 2007

Vi flytter snart

Louise er nu lige startet på 3. måned og vi har ved ultralyds-scanning
fået bekræftet at ungen er sund og rask. Dette har selvfølgelig sat os
boligsøgende fordi lejligheden nu bliver for lille. Louise har fundet
et pænt Svensk træhus i Ørby som vi har lagt et bud ind på. Der er
andre huse i området som også er fornuftige, men indtil videre er det
dette hus vi arbejder frem imod. Mere nyt når vi har det :-)

14. september 2007

It's alive

Rasser

Min gode ven og kollega Rasmus har netop fået mig overbevist om at jeg burde have en blog... og straks kom jeg i tanke om at jeg jo faktisk HAR en blog... og det lykkedes mig at logge ind på den (Google har overtaget den i mellemtiden, som de overtager så meget andet :-). Den har godt nok ligget død i 4,5 år nu, men lad os se om jeg kan formå at holde den i live denne gang :-)

Rasmus er i øvrigt selv en habil blogger, hvilket du kan konstatere på sin egen blog.