24. marts 2003

Dødsfald i familien

Det har været en trist, men alligevel god weekend. Til alles sorg døde Louises mormor søndag, så famillien var helt forståeligt meget ked af det. Vi kørte med det samme op på Hillerød Sygehus for at sige farvel til Momse, og tog derefter ind for at spise lidt sen aftensmad og snakke oplevelsen igennem. Stemningen var meget god, og vi var alle enige om at det er en god ting at få afdramatiseret begivenheden ved at tage ind og hilse på den afdøde og sige farvel.
For mit eget vedkommende, havde jeg kun set en død person een gang før, men da var det ikke en jeg kendte. Det kan lyde banalt, men det er faktisk rart at opleve den fred som er forbundet med et dødsfald. Helt udramatisk, og absolut med til at få styr på følelserne.
Under middagen bagefter, sad vi og snakkede om Momse, og fortalte historier om ting hun havde gjort og lavet. En virkelig god aften, hvor alle var lettede og fortrøstningsfulde bagefter.

Ingen kommentarer: