31. marts 2003

Så skete det igen. Igen. Skæben vil, at med ujævne mellemrum havner jeg sammen med Kristoffer i en stor, overlæsset varevogn, langt fra lands lov og ret på et ugudeligt tidspunkt om natten. Denne gang var Søren med, og stedet var traditionen tro midt i Sveriges øde motorvejsmark med over 1000 km på triptælleren, før fanden fik sko på. Yep, Kristoffer skulle flytte igen. På 27 timer nåede vi efter arbejdet fra København til Malmø for at hente en bil, herfra til Stockholm for at hente Kristoffer og hans ubegribelige mængder hardware-skrammel (manden har flere underlige dimser end jeg!), herefter til Götteborg og nå en færge til Frederikshavn og herefter til Århus for at læsse af og tilbage til Malmö via København. Knap 1700 kilometer. Som jeg sagde sidste gang Kristoffer flyttede, vil jeg sige det igen: Jeg gør det aldrig mere :-)

Ingen kommentarer: